Katteklubber og katteudstillinger


Henimod slutningen af det nittende århundrede begyndte katteejere at organisere sig. Katten var nu virkelig anerkendt som et elsket husdyr,og man begyndte at interessere sig både for dens udseende og også for avlen, således at man kunne følge ganske bestemte retningslinier.

Den allerførste officielle katteudstilling blev holdt i Crystal Palace i London i 1871, og i 1887 dannedes den første katteklub, som blev kaldt "National Cat Club", med Harrison Weir som præsident. Denne klub førte bog over alle de katte, som blev holdt rundt omkring i London, man udarbejde særlige standard for, hvordan de forskellige racer skulle se ud, og man begyndte også at udregne, hvor mange points, der skulle gives for særlig gode avlsresultater. I 1893 udsendte man en stambog.

Men som det vel ofte går med nye organisationer, så vokser der kritik og opposition op blandt de menige medlemmer, og det skete også her, så få år efter, at National Cat Club var dannet, opstod der en ny klub, som ganske simpelt hed "Cat Club". Denne klub klarede sig kun i en ti år, men ud af alle mange konflikter og voldsomme eksperimenter voksede der en ny klub op, Cat Fanciers'  Association, i 1908. I denne sammenslutning optog man så også den gamle National Club sammen med enkelte andre klubber, der i mellemtiden var dannet.
To år senere dannedes en hel ny organisation, det blev med en vis overhøjhed. Den blev kaldt for "The Governing Council of The Cat Fancy". Denne organisation har stadig kunnet holde stand, og i dag er der tilknyttet 23 klubber fra England, samtidig med at den har tilknytning til klubber i andre lande.

"Governing Council" svarer altså ganske til hundeejernes Kennelklub. Den har fuldstændig kontrol med alt avlsarbejde, der foregår rundt omkring hos medlemmerne, og den arrangerer alle udstillingerne. De forskellige tilsluttede klubber kan sende medlemmer til visse møder i "Governing Council" i forhold til deres antal af medlemmer.

Governing Council's opgave er at opmuntre og fremme interesse for katteholdet. Det fører et nationalregister for alle katte og udsender en årlig bog, i hvilken man kan se, hvad der er sket i årets løb angående avl og krydsninger. Alle forretningsaffærer tager dette council sig også af, og det er ganske ligegyldigt, om det er forhold i London eller i udlandet. Kun de katte og killinger, som er indregistreret i Governing Councils bøger må udstilles på de store udstillinger, og deter Governing Council, der udarbejder alle reglerne for, hvordan hele udstillingen skal opbygges, og hvordan de forskellige præmier skal fordeles.

I de godt 50 år Governing Council har eksisteret, har det stillet sig mange og store mål, og det er en af grundene til ,at engelske katte i dag indtager en meget fremragende plads overalt i verden. Mange af de champions, som vises på katteudstillinger i De forende Stater, Canada, Sydafrika og Australien er udgået fra engelske avlere.

Det er jo indlysende, at da man så resultaterne af det avlsarbejde, der blev udført under kontrol og efter ganske bestemte regler, så fik man også i andre lande lyst til at lave noget tilsvarende. Man var især stærkt interesseret i at kunne få hele opdrættet lagt i internationale baner, således at ligegyldigt hvor en kat blev udstillet i verden,så blev der fulgt ganske bestemte regler ved bedømmelsen af den pågældende race, og man fik derigennem en fuldstændig retfærdig fordeling af de præmier, som var til rådighed.

Det kan for eksempel nævnes, at i 1922 dannedes i Tyskland den første kattesammenslutning, "Erster Deutscher Edelkatzenzüchter-Verband". I Belgien og Frankrig havde man flere gange prøvet på at danne sammenslutninger, men det var ligesom om de ikke rigtig fik tag i det. Først efter krigen i 1949 dannedes der på initiativ fra Belgien og Frankrig en international kattesammenslutning, som fik navnet "Fédération Internationale Félined ' Europe", forkortet til F.I.F.E. Navnet kan oversættes med Europas internationale katteforbund. Til dette forbund er knyttet masse af klubber rundt omkring i Europa, også fra Danmark, men englænderne står stadig isoleret med deres Coverning Council, selv om der absolut er samarbejde mellem disse to store europæiske klubber.

Man kunne jo spørge, hvilke opgaver denne store internationale klub påtager sig? Den kan sammenfattes i et par punkter: F.I.F.E. skal på det stærkeste påtale enhver aktion, som på en eller anden måde kan forhindre de forskellige foreninger rund omkring i Europa i at drive deres foreningsliv fuldstændig på egen hånd, sådan at de helt uafhængigt af F.I.F.E. kan lave deres egne love. Det, F.I.F.E. først og fremmest arbejder for, er at få ensartede regler ved udstillinger og ved dommerenes uddannelse. Endelig sørger den for, at der udarbejdes ganske enslydende standarder for de forskellige racer, som dommerne ved udstillingerne kan rette sig efter. Den fører ganske nøje kontrol med de officielle dommere, som sendes ud til udstillinger rundt omkring i verden. Den godkender de stambøger, som de forskellige lande udarbejder og sørger endvidere for, at der kommer en international fortegnelse over alle stamnavne samt bestemte regler for stambogsføringen, og endelig sørger den også  for at regulere de forskellige udstillingers tidspunkter, sådan at store udstillinger i forskellige lande ikke afholdes samtidig.

Noget af det allervigtigste er måske, at der her er udarbejdet nogle ganske bestemte regler, som skal overholdes meget strengt. De klubber rundt omkring i Europa, som har tilsluttet sig F.I.F.E., kan selv bestemme, hvor mange klasser de vil udstille med, og hvilke regler de stiller for disse. Men der er en fast regel, som F.I.F.E. har udstedt, og den er, at man i hvert fald har to faste klasser. Den første heder åben klasse, og i den kan man udstille alle katte, som er fyldt ti måneder den første udstillingsdag.Man opdeler dem ikke efter alder, men efter køn. Den anden klasse, det er ungdyrsklassen, den gælder for alle katte, som den første udstillingsdag er fyldt tre måneder og ikke er over ti måneder.

For at kunne opnå championtitlen må en kat have fået tre C.A.C. Det betyder Cetificat Aptitude Campionat. Når en kat har erobret tre C.A.C. under tre forskellige dommere, som er anerkendt af F.I.F.E., så kan den blive champion. C.A.C. uddeles kun i den åbne klasse.

En klassevinder i championklassen kan få tildelt C.A.C.I.B., sombetyder Certificat Aptitude Championat Certificat International Beauté. Når en kat har erobret tre C.A.C.I.B. på internationale udstillinger i to forskellige lande og under to forskellige dommere, så kan den blive international champion. Der er endnu mange formaliteter, som det vil føre for langt at kommeind på her i denne bog, men enhver, der ønsker at stifte nærmere bekendtskab med det, kan blot henvende sig til en af de danske katteklubber og der få alle de oplysninger, der er nødvendige, netop når det gælder udstillinger.

Hvordan er det så egentlig gået i Danmark? Her har fru Lilly von Bach, der har været med fra allerførste begyndelse, været så venlig at give mig nogle oplysninger. Den 12 marts 1931 blev den første racekatteklub stiftet. Det var begyndt med, at "Selskabet for Stuekultur" (daværende formand dr. I . Lieberkind) opfordrede en kreds af kattevenner til at komme til møde og fremvise deres racekatte for en større forsamling. Der mødte en ti, tolv damer med deres katte, og de gjorde vældig lykke. Da de gik fra mødet, blev de enige om, at det måske ville være klogt at danne en særlig klub for katte alene. På denne måde blev "Dansk Racekatteklub" (Darak) stiftet, og som den første formand valgtes grosserer Knud Hansen. Nu arrangeredes der udstillinger –til at begynde med i forbindelse med Selskabet for Stuekultur i for eksempel Haveselskabets Have og mange andre steder, og det viste sig at interessen for kattene blandt publikum var meget stor. Ved hver udstilling blev der solgt ikke så få killinger. Så besluttede bestyrelsen at afholde en udstilling udelukkende for katte, og denne udstilling blev holdt i Corner. Under udarbejdelse af stamtavler og i det hele taget med tilrettelæggelse af udstillingerne fik man stor hjælp fra tysk side, hvor man var begyndt nogle år tidligere, og hvor man havde nogen erfaring. Når man idet hele taget kunne starte med at bygge stamtavler op her i Danmark, så skyldtes det, at et enkelt medlem, fru Kirstine Andersen, omhyggeligt havde ført bog over alle de katte og killinger, hun havde solgt, og samtidig over de hankatte, hun havde brugt til parringer.
I 1932 fulgte så Århus med og dannede "Århus Racekatteklub" som senere fik navnet "Jydsk Racekatteklub".

I foråret 1943 opstod der forskellige uoverensstemmelser i "Darak"s bestyrelse, og resultatet blev, at nogle meldte sig ud og at der blev dannet en ny klub. Denne klub blev stiftet i 1943 og fik navnet "Racekatten".

En af de første udstillinger, som "Racekatten" afholdt, blev afholdt i Charlottenlunds Palmehave.

Senere er der så dannet endnu en katteklub, "Dan-Kat", det vil med andre ord sige, at der i alt findes 4 katteklubber i Danmark, men det skal dog tilføjes, at de alle arbejder sammen i fællesskab om både udstillingsregler og avlsarbejde. Endvidere må det også tilføjes, at de har dannet en sammenslutning, der hedder "Sammenslutningen af Danmark Racekatteklubber". Alle de danske klubber er tilsluttet F.I.F.E. og Governing Council, således at alle danske katte ejere får deres katte bedømt efter de internationale regler og er i stand til at sende deres dyr også på udstilling i andre lande.

I 1933 blev "Norsk Rasekatteklub" stiftet, og i 1946 "Stockholms Katklub". Senere er der naturligvis dannet endnu flere foreninger, og i 1950 dannedes en særlig sammenslutning af alle dommere i Norge, Sverige og Danmark.

I Amerika var man også begyndt meget tidligt. Her dannedes "The American Cat Association" og "The Cat Fanciers´ Association" og "Cat Fanciers´Federation". Den første udstilling blev afholdt i New Yorki 1884. Den ældste katteklub i Amerika blev dannet i Chicago i1899.
I Australien blev den første katteklub dannet i 1925, og "New Zealands Governing Council" startede i 1930. Også i Sydafrika blev der dannet en særlig katteklub,nemlig "The South African Cat Union" i 1946.

Det var en ganske kort skematisk oversigt over de katteklubber, der er dannet og deres historie. I dag afholdes der jævnligt, også her i Danmark, store internationale katteudstillinger, hvor katte ikke alene fra Danmark, Norge og Sverige, men også fra Tyskland, England, Holland og Belgien deltager, og ved disse store udstillingerder altid indkaldt specielle dommere fra forskellige lande til atbedømme kattene. Det er kun glædeligt at se, at der nu ligger en meget fast organisation bag ved hele dette arbejde, således at de forskellige katteracer kan holdes rene og opnå en vældig høj standard. Men for alle de mange fine katte, må man, som jeg har sagt det så mange gange før, ikke glemme de vilde katte, der fører en sørgelig tilværelse, som de ikke selv har bedt om, og som i og for sig udelukkende skyldes menneskenes tankeløshed. Dendag, det problem er løst, kan vi virkelig med ro se katten iøjnene og synes, vi har gjort, hvad vi kunne for denne dyreart, således at den virkelig har kunnet indpasses i menneskesamfundet både til glæde for den selv og for os andre.